Hvirvelgenerator.
TOPPEN AF ET HVIRVELSTRØMS-BØLGEKRAFTVÆRK
Når bølgerne går højt, skyller de op over den ydre ring. Keglen i midten og de skrå vinger leder vandet ud til indersiden og ned i hvirvelstrømsrøret nedenunder i havet. Her forstærker det rotationen i vandmassen, som er skabt af bølgernes indtrængen gennem hvirvelstrømsrørets mange spaltetragte. Den roterende vandmasse har en svinghjulseffekt med stor trækkraft, og den trækker den særlige hvirvelstrømsturbine og generatoren.
Bølgekraftværket er stormsikkert, idet alle bevægelige dele befinder sig under ”Toppen” og inde i hvirvelstrømsrøret nede i vandet.
Jo større diameter bølgekraftværket har, jo flere opløbsringe og skråtstillede vinger kan der anbringes udenpå hinanden – og jo mere elektricitet kan der produceres. Alligevel vil bølgekraftværket ikke være så dominerende i havmiljøet som en kæmpevindmølle.
Den del af Hvirvelstrøms-Bølgekraftværket der ligger under ”Toppen” nede i havet.
Principtegning og beskrivelse af selve Hvirvelstrøms-Bølgekraftværket, der befinder sig under ”Toppen” nede i havet.
Den øverste del ”Toppen” (der ses på modelfotoet) er fjernet, så at man kan se udformningen af hvirvelstrømsrøret med de mange spaltetragte og turbinerøret inden i. Nederst ses afløbsrøret og fundamentet, der står på havbunden.
Ved lavvande vil ”Toppen” og de øverste rækker af spaltetragtene være oven vande. Ved højvande, og når bølgerne går højt, overskylles værket.
Spaltetragtene (kun de øverste er tegnet færdigt) er tangenter til rørets indvendige omkreds, og de sikrer, at vandet ledes ind i røret vinkelret på rørets længdeakse. Det får vandet til at rotere optimalt.
Når bølgerne skyller mod hvirvelstrømsrøret, presses vandet ind ad de mange tragte. Vandet roterer inde i røret, og hastigheden afhænger af den kraft, vandet presses ind med, og af den hastighed hvormed vandet ledes ud af rørets bund. Ved forsøgene ser det ud til, at den roterende vandmasse suger vand ind gennem tragtene, og pumper det ud gennem afløbsrøret.
Da hvirvelstrømsrøret har tragte hele vejen rundt, er det lige meget, hvilken retning bølgerne kommer fra.
Anlægget er opbygget af to hvirvelstrømsrør. Et mindre rør med den specielle hvirvelstrømsturbine er placeret inde i et større rør. Det ydre rør kan have en diameter på f.eks. 5, 10 eller 15 meter, alt efter hvor stor en generator den roterende vandmasse og specialturbinen skal trække.
I en hvirvelstrømsturbine er vingerne parallelle med rørets side. De kan derfor være lange, så den flade, vandet trykker på, er større end på en faldkraftturbine. Er hvirvelstrømsrøret langt, kan der sidde flere løbehjul på samme aksel, og det vil øge trækkraften. Til gengæld virker turbinen kun, når vandet roterer.
Forsøg skal vise, hvor stor en vandmængde, der kan bringes til at rotere og holdes i rotation inde i røret af skiftende små og store bølger, der skyller mod hvirvelstrømsrøret. I mine små modeller virker princippet, og modellerne kan producere elektricitet med en dynamo.
”For at gennemføre disse forsøg er det nødvendigt at få bygget en større model. Men jeg mangler ingeniørviden til at udføre konstruktionstegninger efter mine små modeller - værkstedsfaciliteter og penge til at bygge den for. Derfor søger jeg kontakt med andre, der vil være med til at gennemføre projektet.
Med venlig hilsen
Bent Dünweber
Bent Dünweber – Præstemosen 51 – 2650 Hvidovre – Tlf.: 36 75 17 16 –
| |
